|
Fra en Hvalpe køber vi har forkortet det lidt. April 2011
Glade hundeejere. Vi er sprunget ud i det: er blevet hundeejere og til intet mindre end en hovawart hanhund. At det lige blev en hovawart vi fik kommer af, at nogle af vores venner i byen netop har en hovawart. Vi fandt ud af, at vi kunne købe vores hund lokalt i Bråby Hovawart.
Efter at have ringet og lavet aftale, kom vi ud til en samtale. (Torben og Gitte) tog en grundig snak med os om det at have en hund. Inden vi overhovedet fik lov til at se hvalpene, skulle vi først se faren til hvalpene. En stor, flot, lys hovawart. De skulle først se hvordan vi reagerede over for en sådan stor hund. Derefter skulle vi se moren, og herefter endnu en snak om vi var helt sikre på, om vi stadig ville have en så stor hund. Gitte og Torben har erfaring med, at hvis man først har set hvalpene, er man ”solgt til stanglakrids”. Og ganske rigtigt. Vi kom ud til de mest nutte uldbasser af nogle hvalpe. Glade og nyggerrige. Vores yngste datter kom til at tage en af dem op, som så lagde sig trygt ind til hende. Helt stille og roligt ville den gerne være hos os og kæles. Vi lavede aftale om at købe hvalpen og betalte depositum for den.
Den var stadig for lille til at blive taget fra flokken og moren. Dyrlægen blev kontaktet, og kunne fortælle, at alt var i fineste orden derude og det var et fint kuld hvalpe uden tegn på hd. Herefter foregik handlen som planlagt, og da vi efter sommerferien skulle hente hunden fik vi en glad social lille hvalp, med masser af gå på mod. Gitte og Torben avler kun videre på de hovawart med rolige og familievenlige gener. Ud over det rent gen -stammæssige havde de også gjort meget ud af, at hundene er socialiseret når de bliver afleveret. Dvs. at d er vant til at omgås mange andre hunde og mennesker. Så alt i alt: vi har fået en god behandling og en god hund derude fra. En beskrivelse af vores hovawart er: en familiehund med et udpræget vagtgen. Alle som må være her (venner, familie, legekammerater mm) bliver mødt velkommen af en glad hund med pivelyde og som meget gerne vil klappes og kæles. Selv folk som har været væk 1/2 år eller mere, kan den kende igen. - de får samme festlige velkomstsalut.
Andre som kommer, bliver mødt af en mørk knurren fra en stor hund med rejste børster. Det er dog kun lige til, at den har fået besked på, at de gerne må være her. Så bliver den til den kælne hund som smider sig på ryggen og vil kløes på maven. Han er en rigtig kælehund med dejlig blød pels, der ikke lugter. Vores hund er vænnet til kun at være i entre, hall og køkken. Den går aldrig ind i dagligstue eller op af trappen til 1. sal. Det gør, at vi har minimeret rengøringen i forhold til det at have en hund. Om natten runderer den på sin vagtrunde. Først lidt i entreen, så lidt i hallen og så lidt i køkkenet. Det foregår stille og roligt. Det eneste vi af og til kan høre er et par hundepoter der bevæger sig rundt. Da vi bor ”downtown” midt i byen, er der i weekenden selvfølgelig en masse lyde fra gaden. Der kommer festlige, unge mennesker, ”råbehoveder”, ”fulderikker” mm forbi huset, men det lader vores hund sig ikke mærke sig af. Kun hvis nogen en sjælden gang går ind af vores indkørsel giver den lyd fra sig.
Hilsen Familien Søegren Haslev |
